Dette er ikke en ægte nyhedsartikel, men reklame for romanen Udenfor lands lov og ret
BREAKING NEWS! – REJSEHOLDET GENOPSTÅR
Efter 21 år bliver Politiets Rejshold nu genoplivet.
Den nye afdeling, der er tilknyttet den Nationale Enhed for Særlig Kriminalitet, skal fungere som det nedlagte rejsehold og primært hjælpe med drabsforbrydekser i udkantsdanmark. Initiativet kommer efter en længere periode med kritik fra både lokalpolitikere og borgere, i Danmarks yderområder. På tværs af folketinget har politikere allerede kritiseret det nye initiativ for at være både uambitiøst og utilstrækkeligt. Senest har Rosa Bendtsen fra Enhedslisten kaldt det for “ligegyldig populisme”.
Justitsminister Jacob Sandhart fra Socialdemokraterne, der er arkitekt bag initiativet, har afvist kritikken. Han udtaler:
“Vi har håndplukket et taskforce af politiets bedste medarbejdere, specifikt til det her formål. De får vidtgående beføjelser, budget, træning og det bedste udstyr. Vi vil hurtigt se resultater i de områder, hvor politiets tilstedeværelse har været lidt mindre end optimal de senere år, som følge af tiden hvor oppositionen sad ved magten.”
Rejseholdet bliver under ledelse af vicekommissær Kim Jensen, der kommer fra en lang karriere i afdelingen for Personfarlig Kriminalitet. Kim Jensen har tidligere været i mediernes søgelys, i forbindelse med skandalen omkring opklaringen af drabet på finansmanden Thonny Seidenfars kone og forretningspartner. Her løslod politiet den drabsmistænkte forretningsmand, trods en stor mængde af beviser. Thonny Sedienfar begik samme aften selvmord og efterlod et detaljeret tilståelsesbrev. Kim Jensen har ingen kommentarer til artiklen.
Det er uvist hvornår Rejseholdet skal i aktion første gang, men Midt- og Vestjyllands Politi har anmodet om forstærkninger til Herning i næste måned. Det er frygten for demonstrationer og optøjer, i forbindelse med kongressen “Et frit Danmark”. Kongressen der er af sin første art i Danmark, er en tværpolitisk kongres for personer og grupper med det til fælles at de mener den personlige frihed er forsvundet i Danmark. En af organisationerne er Mørkest Mænd, der især er kendt for demonstrationer under Covid-19 krisen, hvoraf flere endte i voldelige optøjer. Politiets øverste ledelse og Justitsministeren har meldt ud at forstærkning er på vej og at de følger udviklingen nøje. Mørkets Mænd, der også står bag kongressen, har dog udtalt at de ikke vil lave demonstrationer eller optøjer i forbindelse med den.
Udenfor lands lov og ret udkommer til februar på forlaget Superlux. Den bliver den første spændingsroman i serien om Tabernes klub. Udenfor lands lov og ret er skrevet af Henrik German, der også har skrevet romanen Når ilden kaster skygger.