Exit sæson byder ikke på et perfekt exit til serien. Nærmere virker det som en åben dør til en sæson fire, som ingen har brug for. Men det er ikke nogen katastrofe der venter dig.
Jeg bliver rigtig ofte spurgt om det er Exit, eller Succession, der har inspireret min debutroman Når ilden kaster skygger. Og selvom jeg forstår spørgsmålet, der virker utroligt oplagt, så er svaret faktisk ingen af dem. Jeg kom selv sent i gang med begge serier, faktisk længe efter at snakken med kaffemaskinen allerede buldrede derudad. Men jeg er kommet stærkt igen og har netop afsluttet min anden gennemgang af Exit, fuldtendt med trejde (og sidste?) sæson. Nå, men nok om mig. Nu til min anmeldelse af Exit sæson tre
Exit har indtil nu budt på nogle gevaldige spørgsmål, vi som seere har sukket efter at få besvaret her i den trejde sæson. For mig personligt var det altoverskyggende spørgsmål hele vejen igennem “hvorfor jeg skal egentlig holde med Hermine?”. Hun er for mig forblevet et stykke pap, der intet kan, vil eller gør – og som ikke er et hak bedre end de fire andre hovedpersoner, bare mere kedelig. Hvis det er noget som du kan genkende, så bliver du desværre nok også skuffet. For det svar forbliver tabt i tågerne af alkohol og kokain der indhyller serien. Og det er en hæmsko, når hendes store plan skal foldes ud. En plan som du for alt i verden ikke må tænke over i mere end et sekund, for så falder den fuldstændigt fra hinanden. Så spændingen i sæson tre består mest i, hvorvidt vores fire sociopatiske antihelte kommer helskindede ud af alt der sker omkring dem. Og der er rigeligt at slås med, fra Jeppes døende far, svenskeren Beskow, Hermines hævn til Williams forsøg på at vende tilbage fra de døde. Og det går hurtigt, til tider også alt for hurtigt og plottet lider under det. Det bliver heller ikke hjulpet på vej af der introduceres et hav af nye karaktere, samtidigt med at flere tidligere karakterer pludseligt er skrevet ud – og i stedet for helt at droppe rollen, så har man, virker det til, lynhurtigt skrevet en erstatning ind, som gør det samme. Som når svenskeren Michael Beskows håndlanger erstattes af Jesper Christesen, en helt ny karakter vi aldrig lærer at forstå hvem er, eller hvorfor han skal være farlig. Der er ganske enkelt for mange tråde, for mange karakterer og for lidt tid. Og derfor ender mange af dem uforløste, som den stakkels politimand Hartmann, der render forvirret rundt og ser betuttet ud, uden at betyde noget som helst for serien. I den sammenhæng bliver det næsten frustrerende at vi stadig skal bruge utroligt lang tid på relativt ligegyldige scener med prostituerede og stoffer, der understreger en pointe vi for længst har forstået.
Men det er ikke dårligt, langt fra. Kemien mellem vores fire antihelte er som altid i top, skuespillet er hele vejen igennem formidabelt og dialogen flyder stadig. Det er godt selskab, god underholdning og fantastisk TV, bare ikke på niveau med sæson et eller to.
Sæson tre topper ved afsnit syv, der til gengæld er et af de bedste i serien, selvom det absolut vil dele vandene. Afsnittet byder på to fantastiske scener, den ene så absurd komisk af det virker som noget fra Cohen-brødre film, den anden enormt rørende, deprimerende og trøstesløs på samme tid. Det sidste afsnit virker desværre mere som noget der skal overstås – og mange ting får lov til at svæve, lettere i det uvisse, måske som en dør på klem til endnu en sæson. Jeg har intet imod åbne slutninger, men så skal det bruges stærkere end det gøres her. Især sideplottet med svenskeren Beskow, der får hjælp af Jesper Christensen som ny håndlanger, bliver afviklet enormt fladt og virker på bagkant helt ligegyldigt. Faktisk er hele det sideplot en løbende svaghed i seriens plot, hvilket skinner igennem til sidst.
Konklusion
Exit byder ingen på god humor, masser af absurde øjeblikke og spænding – alt sammen pakket ind i en høj kvalitet, der får de fleste danske serier til at sukke dybt og tungt efter broderfolkets oliepenge. Men sæson tre er altså den svageste hidtil. Bevares, det betyder dog stadig at den er længder bedre end noget andet dansk TV har frembragt de sidste mange år. Og det er stadig underholdning i top. Kommer der mere, så ser jeg med, men jeg håber at de lukker den her, mens legen stadig er god.
Exit sæson tre får fire ud af seks stjerner – en for Henrik, en for William, en for Jeppe og en for Adam. Det er solid underholdning, langt over dansk niveau, men stadig ikke i nærheden af de andre sæsoner.
/Henrik – Følg mig på instagram
