Julekrimi er noget af en sjældenhed. Og da jeg i 2021 skrev min første roman, så var det bestemt ikke for at passe ned i den mest nichede krimikategori, at valget faldt på juleaften for handlingen. Det handlede mere om, at juleaften var den perfekte setting for handlingen, og julens hygge et dejligt modpol til den blodige udvikling. Julen er også perfekt til at udstille klasseforskelle og forskelle i traditioner – i det her tilfælde for at forstærke både læserens og hovedpersonens følelse af at være i en verden, meget ulig deres egen.
Julenat ankommer politiet til et brændende palæ i Nordsjælland. En hel familie er tilsyneladende blevet udslettet i en tragisk hændelse. Men flammerne gør efterforskningen næsten umulig. 10 timer tidligere ankommer den unge mekaniker Martin til sin første julemiddag med sin nye svigerfamilie, den stenrige og magtfulde familien Birkelund. Med sig har han en stor hemmelighed. Men han er ikke den eneste med hemmeligheder.
Der er dog skrevet lidt julekrimier, blandt andre Bitre Mandler, Gran, gløgg og gift : noveller, og Vinterland har også et drys af jul over sig. Mofibo har også en kategori for julekrimier (hvor min egen ikke er på, buh!)
Har du allerede læst Når ilden kaster skygger? Så er der faktisk mere med Martin på min podcast I skyggen fra vi andre, eller her på siden under noveller. Her finder du både prolog og epilog, der ikke kom med i den endelige bog.

